Vores computerrum indeholder 6 pc´er, en Playstation samt mulighed for VR (virtual reality). Der er som udgangspunkt altid en voksen i rummet fra kl. 14 til kl. 18, mens der fra kl. 18 til kl. 22 er åbent men ikke altid en ansat til stede, hvorfor vi appellerer til, at de unge behandler udstyret med respekt.
Vi har masser af spil som rammer alle målgrupper og ellers er der mulighed for at installere flere spil på computerne – du skal blot henvende dig til Morten og lave en aftale med ham.
Vi sætter en stor ære i, at opretholde en høj faglighed og skaber udvikling i computerrummet ved bl.a., at drøfte selektionen af spil i personalegruppen og brugen af disse. Ved at understøtte den fordomsfrie tone, hvor fordybelse og ”nørderi” bliver hyldet, skaber vi samtidig plads til hinanden og lærer de unge at acceptere hinandens forskelligheder.